TV der bevæger dig

Konfirmander er guf for lommetyve

Årets konfirmander med knitrende kontanter på lommen og dyre konfirmationsgaver i tasken er nemme ofre for landets mange lommetyve. Derfor er det vigtigt, at man passer ekstra meget på, når Blå Mandag skal fejres.

Blå Mandag kan meget nemt ende med at blive husket som en meget sort dag for mange teenagere, hvis de ikke passer på listige lommetyve.

- Lommetyve går målrettet efter kontanter og ting, der er nemme at sælge videre. Og når man er ude at flashe sine nye, fine og dyre gaver, kan man som konfirmand være et meget let offer. Derfor skal man passe ekstra meget på sin smartphone, designertaske, solbriller og pengepung, når man fejrer Blå Mandag, siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka i en pressemeddelelse.

I 2014 modtog politiet i alt 4861 anmeldelser om lomme- og tasketyverier fra unge mellem 10 og 19 år. Ifølge Alka sker en stor del af disse tyverier på årets Blå Mandage rundt om i landet.

Skulle uheldet være ude, dækker forældrenes indboforsikring typisk mobiltelefoner, tasker, solbriller o. lign. Kontanter og smykker derimod er kun dækket, hvis man selv eller andre i nærheden opdager lommetyveriet, mens det sker, og man når at råbe op.

- Vores råd er, at man tager så få kontanter med som muligt og ikke vifter alt for heftigt med sin nye Iphone. Penge kan man nemlig kun få erstattet, hvis man selv eller andre når at råbe op under tyveriet, og det gør de færreste. I langt de fleste tilfælde opdager man først, at pengene mangler, når man skal bruge dem, og så er der ingen erstatning, siger Lise Agerley.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden