Konflikt mod Ryan Air?

På et stormøde i morgen i Billund vil flere LO-forbund forsøge at få Ryan Air til at indgå dansk overenskomst.

3F, HK, Dansk Metal og Serviceforbundet står bag et stormøde i morgen i Billund lufthavn. Meningen er at få Ryan Air til at indgå en dansk overenskomst, skriver Berlingske. Det har Ryan Air hidtil sagt nej til.

Tilmed har Ryan Air truet med helt at forlade lufthavnen, hvis der bliver konflikt.

Det er dog ikke alle ansatte i lufthavnen, der ønsker at gå i konflikt med Ryan Air.

Hvis Ryan Air trækker sig ud af Billund, vil det koste arbejdspladser, lyder argumentet.