TV der bevæger dig

Kong Chr. X's bro smuldrer: Nu lukker den

Foto: Colourbox

Huller i belægningen betyder at broen gennem det centrale Sønderborg bliver lukket for biler fra d. 8. til d. 20. august.

Det skulle egentlig først laves i 2022, men nu er Kong Chr. X's bro i så dårlig forfatning, at den midlertidig bliver lukket for biltrafik, for at der kan lægges en ny belægning. Det skriver JydskeVestkysten.

Kommunen opdagede de begyndende huller i i belægningen for halvandet år siden, men siden er problemet kun blevet værre. Nu er belægningen så beskadiget, at den falder ned på trafikanterne når broen åbner.

- Det betyder, at biler ikke har den friktion, de burde have. Nu kører bilerne jo ikke så stærkt over broen, men jeg kunne frygte, at en motorcykel ellert knallert kan komme til at glide, siger ingeniør i Sønderborg Kommune Holger Duus til JydskeVestkysten.

Selvom biler ikke vil kunne færdes på broen vil den være farbar for traktorer, knallerter, cyklister og fodgængere. Sejlbåde med høj mast kan kun sejle under i få timer d. 11., 13., 14. og 19. august udover weekenderne, hvor broen åbner på sædvanlig vis hver halve time.

Arbejdet vil stå på døgnet rundt, men den gamle belægning fjernes kun mellem klokken 7 og 22, da det støjer en del. Planen er, at belægningen herefter ikke behøver reparation før om 12-15 år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden