TV der bevæger dig

"Kongeligt" besøg i Esbjerg

Børnene på Urbanskolen i Esbjerg blev til både 'fruer' og 'divaer', da Det Kgl. Teater kiggede forbi skolen mandag. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Urbanskolen i Esbjerg havde mandag besøg af Det Kongelige Teater.

Store kjoler, sjove hatte og farverige kostumer. 

3. klasserne på Urbanskolen i Esbjerg havde mandag en lidt  anderledes skoledag. Der var nemlig royalt besøg på skolen - sådan da. Teknikere og operasangere fra Det Kongelige Teater kiggede forbi for at give skoleeleverne en stor oplevelse.

- Børnene får noget ud af komme i berøring med opera og scenekunst. Vi kunne godt tænke os, at opera blev noget, som vi alle kendte og havde et nært forhold til. Så det er jo en unik mulighed at vise børnene, hvad opera er, siger Sasse Flodgaard, der operasanger på Det Kongelige Teater. 

Vi kunne godt tænke os, at opera blev noget, som vi alle kendte og havde et nært forhold til.

Sasse Flodgaard, operasanger på Det Kongelige Teater

Børnene fik lov at opleve scenekunstens verden og prøve kræfter med de skrå brædder iført pirathatte, blomsterkjole eller vikinghjelm. Så matematik og dansk var for en stund skiftet ud med grin og skuespil. 

- Det har været meget sjovt. Vi har klædt os ud og lavet sådan noget slags teater, siger Kenny Tran, der går i 3. klasse.

Det er ikke kun børnene, der morer sig. For sangerne, der har deres daglige gang på scenen, er det også en anderledes oplevelse.

-Jeg synes, at det er fantastisk at få lov til at føre dem ind i den her magiske verden, siger Sasse Flodgaard.  

Tirsdag skal 3. klasserne i teater for at opleve børneoperaen "Nattergalen" efter eventyret fra H.C. Andersen.  I næste uge gæster Det Kongelige Teater Bredsten Skole ved Vejle.  

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu