By-kongerne får et godt valg

Der er ikke så mange af dem, men de få tilbageværende har politisk magt. En af dem har siddet i Varde.

Vardes borgmester Gylling Haahr - en af de sidste by-konger -og hans efterfølger kan regne med at få samme status.
Vardes borgmester Gylling Haahr - en af de sidste by-konger -og hans efterfølger kan regne med at få samme status.

Det er ikke sikkert, afgående borgmester Gylling Haahr har set sig selv som "by-konge". Snarere har han først og fremmest tænkt på at få kommunalbestyrelsen til at fungere. Men han er en af de ni, der stadig findes i dansk kommunal-politik, skriver Kristeligt Dagblad i dag.

Gylling Haahrs efterfølger, Ølgods tidligere borgmester Erik Buhl Nielsen (V), kan se frem til en lignende status.

Kristeligt Dagblad har fået udarbejdet en prognose, som viser, at kommunalvalget den 19. november bliver et godt valg for "by-konger".

Den klassiske by-konge er en karismatisk borgmester, som træffer kommunens beslutninger med absolut flertal bag sig og sit parti. Ved de seneste tre kommunalvalg været på retur, men sådan går det næppe denne gang.

- Næsten alle steder, hvor den regerende borgmester sidder på et absolut flertal eller fik i nærheden af 50 procent af stemmerne sidste gang, er der stor sandsynlighed for et genvalg, siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat fra Københavns Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Han har udviklet en ny metode til at lave prognoser for udfaldet af kommunalvalget. Ifølge hans analyse er der ingen af de borgmestre, hvis partier i dag sidder på absolutte flertal i byrådet, der har grund til at frygte at miste magten.

Det drejer sig om tre Venstre-høvdinge i henholdsvis Varde, Ringkøbing-Skjern og Herning. Desuden fire socialdemokratiske borgmestre i de københavnske omegns-kommuner Ballerup, Rødovre, Ishøj og Herlev, samt de to konservative førstemænd i Gentofte og Vallensbæk.

Den seneste kommunal-reform i 2006 betød, at antallet af kommuner blev skåret ned fra 1098 til 275. På den måde blev antallet af borgmestre automatisk reduceret - og dermed antallet af by-konger. Det blev bekræftet af kommunal-valget i 2009, der i magasinet Danske Kommuner blev betegnet som "Bykonge-mordet i Danmark".

- Men det ser ud til, at den udvikling er standset. Jeg ser i min analyse både på borgmestrenes opbakning via deres eget parti og de partier, de ligger ideologisk tæt på, og ud fra den betragtning ligger de alle lunt i svinget, siger Martin Vinæs Larsen til Kristeligt Dagblad.

Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet, peger i avisen på, at det er en bestemt type by-konge, der er fældet. Nemlig den borgmester, der sad i en lille landkommune og var så meget inde i detaljerne med alle sager, at han eller hun nærmest var en super-sagsbehandler. I dag har alle kommuner fået en størrelse, som gør dette umuligt.

Blandt de kendte by-konger, der er faldet, er Uffe Steiner Jensen (S) i Fredericia og Per Bødker Andersen (S) i Kolding, Peter Brixtofte (V) i Farum, og Per Madsen (S) i Ishøj. I år er der en by-dronning, som går helt frivilligt, nemlig Tove Larsen (S) i Aabenraa.