Kongernes Jelling kan blive Europas konger

Udstillingshuset Kongernes Jelling i Vejle kan lørdasg aften løbe med Europas helt store museumspris.

Den internationalt anerkendte EMYA (European Museum of the Year Award) er en af de største anerkendelser et museum kan modtage. Tidligere vindere dækker bl.a. over det legendariske Guggenheim Museum og Victoria and Albert Museum.

En af dette års nomineret er dog hverken fra Bilbao eller London – men Jelling.

quote

Det bliver ingen nem opgave, men lad os se. Lige nu er vi bare stolte over nomineringen, og vi ved, det bliver meget svært at gå hele vejen

Hans Ole Matthiesen, daglig leder, Kongernes Jelling

Det er udstillingshuset Kongernes Jelling, der har gjort sig bemærket i den internationale museumsscene.  Museet, der til daglig huser den nyeste viden om Danmark vikingetid, Gorm-slægten og Jellingstenene, har siden juni 2015 fået besøg af ikke mindre end 300.000 gæster, heriblandt New York Times.

Hans Ole Matthiesen, daglig leder af Kongernes Jelling, er spændt, men er også klar over de kræfter, de er oppe i mod.

- Det bliver ingen nem opgave, men lad os se. Lige nu er vi bare stolte over nomineringen, og vi ved, det bliver meget svært at gå hele vejen, siger Hans Ole Matthiesen.

Vinderen af prisen bliver fundet i aften, og selv hvis det ikke bliver Kongernes Jelling, der løber med den, så kan vi stadig trøste os med, at det er slet ikke første gang, at Danmarks historiske museer fanger interessen på verdens smagsdommere. Kongernes Jelling var tidligere i år nomineret til The British Museum and Heritage Award, og den berømte EMYA-pris er før gået til Brandts Klædefabrik i Odense og Nationalmuseet i København.