Kongeskibet ankommer til Aabenraa uden prins Henrik

Prins Henrik aflyser sine officielle pligter i de kommende dage, da han indlagt på Aarhus Universitetshospital med en infektion i benet.

Regentparret indleder på lørdag sig sommerophold på Gråsten Slot, og traditionen tro er der modtagelse på Torvet i Gråsten. Prinsen kommer ikke med til den officielle modtagelse af Kongeskibet Dannebrog i Aabenraa på lørdag. Det skriver TV 2.

Prins Henrik er blevet indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus til en behandling for en infektion i benet. Kongehuset skriver i en pressemeddelelse, at prinsen senest bliver udskrevet på lørdag, men han har grundet indlæggelsen aflyst sin deltagelse i officielle programpunkter i de kommende dage.

Efter planen skulle regentparret sammen indlede deres sommerresidens på Gråsten Slot. Klokken 10 skulle regentparret ankomme til Aabenraa Havn med Kongeskibet Dannebrog. Men Kongeskibet Dannebrog ankommer uden Prins Henrik ombord.