DM i Skills: Konkurrencerne spidser til med hemmelige udfordringer og tidspres

Første dag af DM i Skills er allerede fortid, og i dag venter nye udfordringer for de mere end 300 unge, der dyster mod hinanden inden for forskellige erhvervsfag om at blive landets bedste.

Fredag fortsætter konkurrencerne i DM i Skills 2019 for fulde omdrejninger. 

Klokken otte står de første elever klar til kamp. Fra Syd- og Sønderjylland deltager 50 unge fra i alt 22 erhvervsskoler. Blandt dem er Rasmus Thude Dalgaard fra Ribe, der er tjenerelev hos Molskroen i Ebeltoft.

quote

Jeg synes, at man udvikler sig rigtig meget ved at dedikere sig til et sådan et forløb som Skills.

Rasmus Thude Dalgaard, tjenerelev

- Jeg glæder mig til at komme igang. Jeg brugte torsdag på at networke med elever, såvel som udlærte fra andre restauranter. Nu er jeg klar til at udfordre mig selv og se, hvordan mit personlige niveau er sammenlignet med de andre deltagere, fortæller Rasmus Thude Dalgaard.

Rasmus Thude Dalgaard glæder sig til at vise siy showmanship frem til dagens konkurrencer.
Rasmus Thude Dalgaard glæder sig til at vise siy showmanship frem til dagens konkurrencer.
Foto: Jonas Borch Kragh, TV SYD.

Fold 12 forskellige servietter på 15 min 

Han skal igennem en række discipliner - både kendte og ukendte. En af opgaverne er servering af fire retter mad for otte gæster fordelt på to borde med ostebord, tranchering og dekantering ved bordet.  

Derudover skal han folde 12 forskellige servietter på maks 15 minutter, og så bliver han testet i sin viden om likører og hedvine.

- Jeg synes, at man udvikler sig rigtig meget ved at dedikere sig til et sådan et forløb som Skills. Jeg lærer en hel masse teknikker og showmanship på en anden måde, end man ville gøre derhjemme, fortæller Rasmus Thude Dalgaard.

Frisørerne presses på tid

For frisørerne står fredag i kvindernes tegn. Mannequinhovederne er udstyret med langt hår, som eleverne skal style til en aften i byen. Senere på formiddagen trækker de en hemmelig opgave med tre specifikke krav til en frisure, og på tre timer skal de nå at kunne klippe, farve og style.

quote

Jeg kan godt lide at presse mig selv, for så yder jeg mit bedste, og jeg føler, at jeg vokser i de situationer, hvor der er travlt.

Victoria Saf Vest, frisørelev

For Victoria Saf Vest er tidspresset under den ukendte opgave motiverende.

- Jeg kan godt lide at presse mig selv, for så yder jeg mit bedste, og jeg føler, at jeg vokser i de situationer, hvor der er travlt, fortæller hun.

Til dagligt er hun elev hos Salon Manhatten i Sønderborg, og Victoria Saf Vest er sikker på, at hun uanset en vinderplads tager hjem til det sønderjyske med en masse ny erfaring.

-  Jeg bliver bedre og bedre for hver konkurrance, hvor jeg er ude fa min comfort zone. Næste gang der er travlt i salonen, har jeg nemmere ved at holde overblikket, og ved forsinkelser kan jeg bevare mit overskud efter at have prøvet presset i Skills, fortæller Victoria Saf Vest.

Victoria Saf Vest dystede torsdag i en disciplin, der hedder klassisk bombage.
Victoria Saf Vest dystede torsdag i en disciplin, der hedder klassisk bombage.
Foto: Jonas Borch Kragh, TV SYD.

Erhvervsuddannelser du kan tage og føle på

Ud over tjenere og frisører skal også konditore, receptionister, social- og sundhedsassistenter og mange flere konkurrerer.  

Tilmeldte fag til DM i Skills 2019

  • Alubygger
  • Anlægsgartner
  • Anlægsstruktør
  • Autolakerer
  • Automatiktekniker
  • Bager
  • Blomsterdekoratør
  • Brolægger
  • Bygningsmaler
  • Bygningssnedker
  • Bygningsstruktør
  • Detailhandel
  • Elektriker
  • Ernæringsassistent
  • Flisemurer
  • Frisør
  • Glarmester
  • Gourmetslagter
  • Grafisk tekniker
  • Gulvlægger
  • Industritekniker
  • Karrosseritekniker
  • Klejnsmed
  • Kok
  • Konditor
  • Kosmetiker
  • Maskinsnedker
  • Mediegrafiker
  • Murer
  • Møbelpolstrer
  • Møbelsnedker
  • Personvognsmekaniker
  • Receptionist
  • Slagter
  • Smørrebrød og Catering
  • Social- og sundhedsassistent
  • Tagdækker
  • Teknisk Isolatør
  • Tjener
  • Tækkemand
  • Tømrer
  • Urmager
  • Vvs-energispecialist

Arena Næstved og de tre store udstillingshaller er alle dage åbne for besøgende, og der er plads til 50.000 gæster.

Ved konkurrencestandene er der opstillet udfordrende Prøv-, mærk- og følområder, hvor gæsterne kan teste deres håndelag og få en fornemmelse af de mange spændende fag ved DM i Skills.

Det er for eksempelt muligt at prøve kræfter med murværk, binde en blomsterbuket eller udfordre sig selv med at sprøjte hvid glasur på en klassik krænsekage.

Har du lyst til at prøve, mærke og føle nogle af de mange erhvervsuddannelser, kan du finde en oversigt over standene her.

Matias Beck Pedersen er murerlærling hos Cpmg Construct ApS i Esbjerg.
Matias Beck Pedersen er murerlærling hos Cpmg Construct ApS i Esbjerg.
Foto: Jonas Borch Kragh, TV SYD.