Kontanthjælpsmodtagere cykler arbejdsløsheden væk

Et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og ITD – Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport - skal få kontanthjælpsmodtagere i både god form og arbejde.

”Unge På Toppen” er et projekt, der skal få unge kontanthjælpsmodtagere til tops – både i bogstavelig og overført betydning.

quote

Vi forventer, at 75% af dem, der gennemfører, kommer ud af kontanthjælpen, og de sidste 25% kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Thomas Sonne, projektleder, Unge På Toppen

De 18-35 årige deltagere skal nemlig gennem et længere træningsforløb. De træner til at bestige Alpe D’Huez på cykel. Målet er, at den famøse bjergetape skal hjælpe de unge ind på arbejdsmarkedet.

- Det, vi gør, er at få dem i god fysisk form. Hvis du er i god fysisk form, så har du det også psykisk bedre. Vi forventer, at 75% af dem, der gennemfører, kommer ud af kontanthjælpen, og de sidste 25% kommer tættere på arbejdsmarkedet, siger Thomas Sonne, projektleder, Unge På Toppen.

Kris Sørensen fra Aabenraa er på kontanthjælp, men han er ikke i tvivl om, at det er en helt ny Kris, der kommer til at stå på toppen af Alpe D’Huez.

- Det bliver en Kris, der har meget mere gå-på-mod og en anden attitude til ting. En Kris, som ikke er ligeså bange for at tage fat, altid går til ting med et smil og forhåbentlig har et job, fortæller en smilende Kris Sørensen.

Mandag kiggede den berømte cykelrytter Michael ”Kyllingen” Rasmussen forbi projektet og cyklede en tur med deltagerne. 

Se mere om projektet på TV SYD kl. 19.30.