TV der bevæger dig

Kors mod fri abort sætter sindene i kog

Pinligt og usmageligt. De 16.000 kors mod abort, der er stillet op ved motorvejen mellem Horsens og Vejle får hårde ord med på vejen af seere.

Siden TV SYD lørdag bragte nyheden om, at 16.000 kors var blevet sat op ved motorvejen i protest mod abort af foreningen Retten til Liv, har der været livlig debat på TV SYDs Facebookside. Og korsene får hårde ord med på vejen.

Her kan se udsnit af nogle af kommentarerne:

Ann Ravn Attermann: Deele Simpelthen grotesk at man prøver på at banke de danske kvinder tilbage til en tid uden valg. Og hvad med de mange uønskede børn som ville komme. Der er så mange børn i verden som mangler hjem, mad og kærlighed, der er ingen grund til at øge den gruppe af udsatte, uskyldige små børn.

Søren Ernst Pedersen: tror ikke en eneste kvinde for foretaget en abort, for sjovt , men efter grunddig overvejelse.

Christian Rabjerg Madsen: I det katolske Irland kan man hver eneste dag se unge piger i lufthavnene, som sammenkrøbne sidder med deres nære familiemedlemmer eller helt alene. De er abortturister til England eller Holland, fordi religiøse fanatikere i Irland har forbudt abort - selv ved incest og voldtægt. Det er skammeligt, at foreningen bag de mange kors synes, at vi i Danmark skal byde unge piger den skæbne

I debatten er der dog også støtte til abortmodstanderne.

AnneMette Schjoedt-Pedersen: Efter 40 år og erfaring fra 770.000 aborter synes jeg, at det ville være rimeligt at tage loven op til revision og få den tilpasset nutiden. Umådelig meget har ændret sig for kvinderne (og mændene) siden 70´erne. I dag er det ikke stigmatiserende at blive gravid. Kvinden kan forsørge sig selv - eller staten vil.

Laila Hansen: Det er så godt, sæt bare nogle flere op, det kan godt være at nogle kvinder ikke får abort for sjov, men der er rigtig mange kvinder, der ikke tænker sig om. Kære kvinde, du slår et lille hjælpeløst barn ihjel. Hvad vil du sige til din skaber den dag du møder ham, og det gør du, om du tror på ham eller ej.

Se hele debatten her:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden