TV der bevæger dig

Kort får elever til at opføre sig ordentligt

02:40

Disse kort har medført mere ro i klasserne.

1 af 2

I Esbjerg har Bakkeskolen med stor succes tacklet et af de store problemer med elever fra forskellige kulturer. Løsningen har været forskelligt farvede kort.

Næsten alle skolens elever har en baggrund, som ikke er dansk, Mødet mellem forskellige kulturer har bl.a. medført, at der har været uro blandt nogle elever.

Men det har nogle farvede kort gjort noget ved.

Det bedste er det grønne kort. Det røde er det værste, og det gule kort viser, at det kan gå den ene eller den anden vej. Børnene får kort efter deres opførsel.

Med et grønt kort må eleven eksempelvis deltage i frikvartersaktiviteter, komme med på klasseture og deltage i den ugentlige belønningstime.

Med et gult kort kommer eleven ikke med til belønningstimen, og med et rødt kort kommer man heller ikke med på ture eller frikvartersaktiviteter.

Bakkeskolen har kaldt projektet Grøn fokus.

Det går ud på at få eleverne til at holde sig til samarbejdsformen i klassen, tale med respekt til lærerne og andre elever og løse eventuelle konflikter.

Og det har været en succes.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden