Kræftfremkaldende farve fundet i pickles

Fødevarestyrelsen advarer om kræftfremkaldende farevstof i et glas med pickles.

Kig en ekstra gang i køkkenskabet. Der kan være kræftfremkaldende pickles på hylden.

Fødevarestyrelsen fortæller, at der er fundet Rhodamin B i et glas Alssman Turnip Pickles. Rhodamin B kan være kræftfremkaldende og er ulovligt at anvende i fødevarer.

Megafood ApS tilbagekalder nu glasset med pickles, der er solgt i specialbutikker i Jylland.

Det drejer sig om Alssman Turnip Pickles i glas med en nettovægt på 2 kg. Produktionsdatoen er 09/2016 og mindst holdbarhedsdatoen er 09/2018. Produktet har EAN-stregkode: 0 989265 463501.

Står der sådan et gals pickles derhjemme, skal man levere produktet tilbage til butikken eller kassere det.