Kræftpatient: Alternativ kur reddede mit liv

Peter Køpke fra Kolding sagde nej til livsforlængende kemo, da lægerne gav ham en dødsdom. I stedet begyndte han en over 60 år gammel kur.

Tilbage i 2007 kom meldingen, der ændrede Peter Køpkes liv.

Vognmanden fra Kolding havde prostatakræft, og den havde bredt sig. Lægerne kunne ikke gøre noget. Han blev tilbudt kemo og spået få år at leve i. Alligevel takkede han nej til kemo.

- Jeg har mistet både min bror og far til kræft. Jeg har set, hvordan kemoen ødelagde dem og deres immunforsvar. Det ville jeg ikke, siger den nu 70-årige Peter Køpke til TV SYD.

Kræften havde spredt sig til knoglerne, og han havde mange smerter i kroppen.

quote

Jeg havde fået en dødsdom. Det er kurens skyld, at jeg stadig er her den dag i dag. Det er jeg ikke tvivl om. Kuren er ikke fup.

Peter Køpke, kræftpatient om Budwig-kuren. 

Han begyndte at undersøge alternative behandlinger mod kræften. 

Efter kort tid begyndte han den såkaldte Budwig-kur. En kur, der er udviklet af den tyske forsker Johanna Budwig. I løbet af 1950’erne udviklede hun kuren, der består af en kombination af hytteost og hørfrøolie. Ifølge kuren skal den kunne lægge låg på kræften. 

- Det er to simple fødevarer. Men det virker. Man skal følge kuren i mindst tre år, men man kan aldrig forlade den helt, hvis kræften har haft spredt sig, fortæller Peter Køpke om den alternativ kur.

Budwig-kuren

Man blander én spiseskefuld hørfrøolie med to spiseskefulde hytteost med en stavblender, tilsætter lidt vand for at blødgøre blandingen, så den får en cremet konsistens. Man skal op på seks spiseskefulde hørfrøolie om dagen og 12 spiseskefulde hytteost. Herudover skal man undgå kød, stivelse og sukker.

Kilde: Peter Køpke & Helseurt.com

I de sidste 10 år har han hver dag spist to portioner af blandingen. Samtidig har han ændret livsstil og undgår kød og stivelse. Ifølge ham selv har kuren reddet hans liv.

- Jeg havde fået en dødsdom. Det er kurens skyld, at jeg stadig er her den dag i dag. Det er jeg ikke tvivl om. Kuren er ikke fup, mener Peter Køpke.

Da prostatakræften var på sit højeste, havde Peter Køpke et PSA-tal over 600. PSA-tallet giver lægerne et fingerpeg om, hvor aktiv kræften er i prostata. Ved et PSA over 10 har man kræft i Prostata - Peter Købkes tal var altså 60 gange højere.

- Allerede et halv år efter, at jeg begyndte kuren, faldt mit PSA-tal. Over de næste fem år blev jeg målt hvert år, og mit tal har været så lavt, at man ikke har kunne måle det, siger Peter Køpke.

Det er ellers ikke dokumenteret, at kuren har en virkning, og den bliver ikke betragtet som en behandling mod kræft. Alligevel mener Peter Køpke, at den har haft en virkning på ham. 

- Jeg har stadig kræft i kroppen, men den er ikke aktiv. Mine smerter er væk, jeg kan bevæge min arm igen. Jeg har et normalt liv, siger Peter Køpke. 

Det kan dog ikke påvises, at kuren har haft en virkning på Peter Køpkes prostatakræft. 

quote

Det her betyder ikke, at man skal droppe sine behandlinger og spise en masse hytteost.

Palle Jørn Sloth Osther, overlæge og professor, Vejle Sygehus

TV SYD har været i kontakt med en læge og Kræftens Bekæmpelse, der kalder Peter Køpkes historie "speciel". Ingen har set bevis på, at kuren har en virkning mod kræft. Men overlæge og professor Palle Jørn Sloth Osther har alligevel kontaktet Peter Køpke for at vide mere om hans oplevelser med kuren.

- Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at undersøge, hvordan og hvorledes det hænger sammen. Jeg er åben overfor at blive klogere, men der er stor forskel på mennesker og sygdomme, og hvad deres kroppe tager imod. Det her betyder ikke, at man skal droppe sine behandlinger og spise en masse hytteost, siger Palle Jørn Osther. 

Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 1 ud af 4 kræftpatienter bruger alternativ behandling som supplement til kræftbehandlingen på sygehuset. 

Alternative behandlinger: 

De danske myndigheder bruger begrebet ”alternativ behandling” om:
  • Behandlingsformer udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner.
  • Behandling udført af autoriserede sundhedspersoner, men som er baseret på metoder, der hovedsagligt bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.
Kilde: Styrelsen For Patientsikkerhed