For et år siden fik forbundskansler Angela Merkel med et stort flertal vedtaget, at al atomkraft i Tyskland skulle afvikles inden 2022, men afviklingen af atomkraftværkerne i Slesvig-Holsten går slet ikke så hurtig som ønsket. Det får nu delstatsregeringen i Kiel til at reagere, skriver Flensborg Avis.
Regeringen vil med støtte fra alle partier i landdagen undtaget CDU anmode regeringen i Berlin om at få større beføjelser til delstatsregeringerne i forhold til de selskaber, som driver atomkraftværkerne.
Samtidig kritiserer Energiminister Robert Habeck (De Grønne) Vattenfall for, at selskabet stadig ikke har ansøgt om tilladelse til at nedlægge atomkraftværket i Krümmel.
Vattenfall fik derimod opbakning af CDU, der udtrykte forståelse for, at hvert enkelt værk har behov for en individuel afviklingsplan.
Den svenske energigigant Vattenfall ejer to atomkraftværker i Tyskland i henholdsvis Brunsbüttel (806 MW) syd for Hamborg, der er taget ud af drift, og Krümmel (1.402 MW) 130 km syd for grænsen.
Kommunikationschef i den danske del af virksomheden, Marianne Reedtz Sparrevohn, har tidligere udtalt, at man forventer en omkostning på omkring fire milliarder kroner for nedrivning af de i alt 2.208 MW, men hastigheden i afviklingen er afgørende for udgifterne.
Hvis man beslutter at lade de ædlere dele stå ubenyttet i 15-20 år, før man skiller det ad, vil en stor del af de radioaktive isotoper henfalde, og gøre afviklingen billigere.
Eksperter har overfor Ingeniøren skønnet, at Tysklands samlede udgifter ved afviklingen kan løbe op i mere end 65 mia. kroner.
Det har givet forhåbninger om et grønt eksporteventyr i Danmark, mens andre dele af Europa frygter stigende energipriser.
