Der venter os en blæsende dag i det sydjyske.
I eftermiddag bliver vinden kraftigere, og især ved vestkysten bliver det slemt med hård kuling og kraftige vindstød, oplyser DMI.
I løbet af aftenen og natten stilner blæsten lidt af, men vil mange steder i Syd- og Sønderjylland fortsat være hård.
Temperaturen vil hele dagen ligge lidt over frysepunktet, men vil i nat falde til omkring 0 grader.