Kraftig gårdbrand - flere hundrede grise aflives

En voldsom brand på en gårdejendom ved Ribe går hårdt ud over gårdens dyr.

Kvart over syv imorges rykkede politiet og brandvæsnet ud til en gårdbrand på Søndermarksvej i Spandet ved Ribe.

Gården er en svineproduktion med 450 søer og smågrise.
Flere hundrede grise har mistet livet under branden.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi melder om en voldsom gårdbrand. Brandslukningsarbejdet er stadig i gang på stedet.

Seneste nyt er, at der er blevet rekvireret et dyrlægehold til stedet, som skal aflive de sårede søer og smågrise.

Brandårsagen er endnu ukendt.