TV der bevæger dig

Kraftig kritik af arbejdsmiljøet på grænsen

Arbejdstilsynet har kritiseret, at de ansatte ved grænsen risikerer at blive kørt ned under kontrolarbejdet. Foto: Claus Fisker Scanpix

Arbejdstilsynet rettede massiv kritik mod grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse. Dansk Folkeparti vil have bedre faciliteter til de ansatte, mens Radikale mener, at de dårlige arbejdsforhold er endnu et argument mod grænsekontrollen.

Artiklen er opdateret 14-01-2019 med svar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved grænseovergangene i Padborg, Kruså og Frøslev risikerede de ansatte at blive påkørt, og de var heller ikke sikret godt nok mod påvirkning af udstødningsgasser fra forbikørende biler.

Sådan lyder en del af den kritik, som Arbejdstilsynet har rejst af arbejdsforholdene ved grænsen.

Jeg synes, det er for dårligt. Det skal ikke tage halvandet år at give folk tag over hovedet.

Peter Kofod, folketingsmedlem, Dansk Folkeparti

Det skriver JydskeVestkysten.

Tilsynet besøgte Udlændingekontrolafdelingen i Padborg (UKA), der er underlagt Syd- og Sønderjyllands Politi, seks gange i 2018. Det førte til i alt 12 påbud og afgørelser, og kritikken spænder lige fra uhensigtsmæssig lugt af hash og skunk fra rummet med beslaglagte genstande på stationen i Padborg til risiko for påkørsel under kontrolarbejdet og træk og kulde på arbejdspladsen ved grænsen.

- Ved Padborg grænseovergang stod ansatte ude ved vejen, når de havde vinket biler til kontrol, hvor biler og lastbiler kørte tæt forbi, med risiko for at blive ramt, skriver Arbejdstilsynet blandt andet på baggrund af besøg ved de tre grænseovergange i april og juni.

Tilsynet konstaterer ligeledes, at flere biler kører hurtigere forbi end de tilladte 40 km/t, hvilket øger risikoen for påkørsler.

Ventetiden er for dårlig

Syd- og Sønderjyllands Politi erkender over for JydskeVestkysten, at der har været problemer med at sikre et godt arbejdsmiljø ved grænsen. De forklarer, at det skyldes grænsekontrollens midlertidige karakter, da der således ikke er grundmurede bygninger at udføre kontrollen fra.

Syd- og Sønderjyllands Politi gør opmærksom på, at man allerede har taget hånd om de fleste ting. To påbud om bedre sikring af de ansatte mod at blive ramt af biler ved de tre overgange blev efterkommet med betonklodser og betonværn. Det skete i april 2018.

- Vi har i hele processen haft et godt samarbejde med Arbejdstilsynet omkring, hvordan vi kunne løse tingene på den bedst mulige måde for vores medarbejdere, udtaler stabschef i Syd- og Sønderjyllands Politi, Lene Roesen, i en mail.

Netop bedre faciliteter ved grænsekontrollen var et af hovedpunkterne ved finansloven for 2018, som blev vedtaget i december 2017.

Her blev det blandt andet besluttet, at der skal opsættes kontrolbokse med bedre udstyr. Men over et år efter er boksene endnu ikke sat op, og den lange ventetid møder kritik fra folketingsmedlem Peter Kofod (DF) fra Haderslev.

Vi betaler som danskere en høj pris for, at et flertal på Christiansborg har besluttet at lave grænsekontrol.

Lotte Rod, folketingsmedlem, Radikale Venstre

- Jeg synes, det er for dårligt. Det skal ikke tage halvandet år at give folk tag over hovedet. Det skal syne af ordnede forhold ved vores grænse, og derfor er det her dybt utilfredsstillende, siger Peter Kofod.

Han tager Arbejdstilsynets kritik meget alvorligt, og han fortæller, at han derfor vil tage problemerne med arbejdsmiljøet op med de øvrige partier i politiforligskredsen senere på måneden.

Danskerne betaler en høj pris

Folketingsmedlem Lotte Rod (RV) fra Aabenraa ser problemerne med de dårlige arbejdsforhold som endnu et argument i rækken for at droppe grænsekontrollen og sende betjentene hjem i kredsene, hvor de kan gøre en større forskel.

- Vi betaler som danskere en høj pris for, at et flertal på Christiansborg har besluttet at lave grænsekontrol, for det betyder, at det ikke længere er politiet, der bestemmer, hvordan de bedst bruger deres kræfter, siger hun.

Hun peger blandt andet på et svar fra justitsministeriet, der viser, at der går 2300 timers grænsekontrol mellem hver beslaglæggelse af et våben. Det betyder, at en betjent ved grænsen i gennemsnit beslaglægger mindre end et våben om året.

Lotte Rod mener ikke, at de ting, der er beslaglagt ved grænsen, kan stå mål med de mange timer, som betjentene har stået der.

- Sagsbehandlingstiden er steget. Hvis nogen af os er så uheldige at få indbrud eller på anden måde få brug for politiet, tager det længere tid for dem at rykke ud, end hvis der ikke var grænsekontrol, siger Lotte Rod.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu