Kransenedlæggelse ved Haderslev Kaserne

I dag er det 71 år siden, at Danmark den 9. april blev besat af tyskerne under Anden Verdenskrig.

Traditionen tro blev dagen markeret på Haderslev Kaserne med flaghejsning og kransnedsættelse, til ære for de 13 soldater der faldt i kampen mod tyskerne den 9. april.

Otte veteraner deltog i mindehøjtideligheden. De var alle en del af Danmarks forsvar den 9. april 1940, og måtte rasende se til, at tyskerne marcherede ind i landet, uden at de havde lov til at gøre modstand.