TV der bevæger dig

Krav om tort-erstatning til børnene i Horsens-sagen

06:42

Børnenes forsvarer kræver erstatninger til alle seks børn Foto: ARKIV

1 af 2

Hvis det forældrepar fra Horsens, der er anklaget for at have misbrugt deres seks børn i dag kendes helt eller delvist skyldige efter anklageskriftet, så har børnenes bistandsadvokater fremsat krav om tort-erstatning.

På den ældste datters vegne har bistandsadvokaten fremsat erstatningskrav på i alt 150.000 kroner for vold, frihedsberøvelse og seksuelle overgreb, mens der er fremsat erstatningskrav på 100.000 kroner på vegne af den anden af de to døtre som står bag anmeldelsen af forældrene.

Bistandsadvokaterne slog onsdag i Retten fast, at de to piger ikke har været involveret i fastsættelsen af erstatningskravets størrelse.

Erstatningskravene er fastsat ud fra domme, der tidligere er afsagt i lignende sager, blandt andet i Brønderslevsagen, hvor et af børnene blev tilkendt 100.000 kroner i erstatning for grov vold, mens et andet barn fik en erstatning på 150.000 kroner for seksuelle overgreb.

For de to yngste børn er der fremsat erstatningskrav på 30.000 kroner pr. barn, hvis forældrene dømmes efter anklageskriftet.

Beslutningen om at søge erstatning er taget af børnenes ad hoc-værge, og er ikke udtryk for at de to børn mener, forældrene er skyldige. Men hvis Retten finder det begrundet at børnene er vokset op under omstændigheder som beskrevet i anklageskriftet, så bør de to yngste børn også have erstatning, ifølge ad hoc-værgen.

TV SYD har reaktioner i udsendelserne klokken 17 og 18, og vi sender live fra retten kl. 19.30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden