Ville i kontakt med ekskæresten: Kravlede seks meter op ad nedløbsrør og knuste rude

En 27-årige mand var så desperat for at komme i kontakt med sin ekskæreste, at han tog drastiske midler i brug.

En kvinde fik sig en ubehagelig overraskelse omkring klokken 01 i nat. Hendes ekskæreste var så desperat for at komme i kontakt med hende, at han tog hele turen fra Fyn til Esbjerg for at komme i kontakt med hende. 

Ved ankomsten kravlede den 27-årige ekskæreste seks meter op ad et nedløbsrør og knuste en rude for at få forbindelse med kvinden.

Hun havde tilsyneladende ikke lyst til at snakke. Den 27-årige blev derfor anholdt og sigtet for krænkelse af husfreden.

- Så må vi håbe, at han holder sig væk for fremtiden, lyder det fra vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.