Krible krable-messe får flere gæster

To gange om året er der kryb og kravl i massevis i Hedensted, og besøgsantallet stiger.

Otte ben, seks ben, firben eller ingen ben. Mulighederne var mange og kuldegysningerne var gratis, da Hedensted Centeret slog dørene lørdag op til reptil- og terrariemesse.

Var det noget med en kongepyton?
Var det noget med en kongepyton?
Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Messen bliver afholdt to gange om året, og der er lodne, glatte og slimede dyr nok. 38 udstillere har nemlig alt med fra kvælerslanger, rotte, firben til tudser. Og der er interesse nok for dyrene.

- Det er gået rigtig godt. Der har været flere, end der var sidst, siger arrangør Falke Pedersen til TV SYD.

Frøer, tudser og padder var linet op til frit udsyn.
Frøer, tudser og padder var linet op til frit udsyn.
Foto: Michael Nielsen, TV SYD

De mange udstillere er her ikke kun for at vise dyrene frem. Der bliver også solgt en del.

- Det er langt mere spændende end en hamster. Krybdyr og reptiler har et helt andet habitat og en anden levemåde, siger Falke Pedersen.

For mange af entusiasterne handler det, ifølge Falke Pedersen, om at de lodne og slimede dyr kan noget andet end de mere traditionelle.

 
 
Foto: Michael Nielsen, TV SYD

- De fleste er jo ikke kæledyr, men de kan godt håndteres. Det er ligesom fugle og fisk. Det er noget man kigger på og nyder, siger han.