TV der bevæger dig

Krise-møde i Give om ulykken

03:44

Flaget gik på halv i Give i respekt for de døde fra ulykken på Mandø.

1 af 2

Ældre Sagen gennemfører i dag et arrangement for de pensionister, der var med i den ulykkelige udflugt til Mandø i sidste uge, da tre kvinder omkom.

En krisepsykolog, som var til stede på Mandø efter ulykken, opfordrede Ældre Sagen til at samle de implicerede, og derfor besluttede Ældre Sagen, at pensionisterne skulle indkaldes til et møde, hvor de kunne tale ulykken igennem.

Psykologer deltager

Der var 37 kvæstede, og en hel del af dem har behov for at dele erindringen om tragedien med andre. Ældre Sagen i Give samarbejder med landsforeningen om mødet, og har indkaldt to psykologer sammen med den lokale præst og en nabopræst.

Karl Henry Nielsen fra Ældre Sagen har opfordret alle, der var med på turen til at komme, også pårørende til de dræbte og kvæstede.

Samtidig har han opfordret byen til at flage på halv og dermed vise respekt for det, der skete på Mandø. 

Årsagen ukendt

Udflugten til Mandø endte tragisk, da "Sælbussen" væltede med cirka 40 ældre. Lige efter ulykken var der en del spekulationer om, at bussen kørte over et hul i sandet, men det er ikke afklaret.

Beboerne på Mandø er bekendt med den mulighed. Der kan efter vinteren være steder, hvor der er skjulte islommer, og når isen endelig smelter, opstår der et hul, som ikke umiddelbart kan ses.

Operatøren bag "Sælbussen" har siden modtaget en del henvendelser fra folk, som siger, at det er ham, der bærer ansvaret for ulykken. Men de tekniske undersøgelser har ikke vist, at operatøren har gjort noget forkert.   

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden