TV der bevæger dig

Krisecenter får nye - brugte - møbler

Kolding Krisecenter får tirsdag nye - brugte - møbler, som er i overskud fra renovering af et københavnsk hotel. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

00:28

Gitte Nørrevang, leder af Kolding Krisecenter, glæder sig over møbelgave.

1 af 2

Kolding Krisecenter får tirsdag nye - brugte - møbler, som er i overskud fra renovering af et københavnsk hotel.

Kolding Krisecenter er ved at indrette nye  lokaler på 200 kvadratmeter - men har ikke råd til købe møbler.

Nu får de møbler foræret kvit og gratis af firmaet 3R Kontor i samarbejde med Scandic Palace Hotel i København.

Aarhus-virksomheden 3R Kontor lever af at købe, istandsætte og gensælge brugte kontormøbler.

Da møblerne, som Scandic Palace Hotel skulle udskifte ikke var kontormøbler, tænkte direktør Steffen Høgh fra 3R Kontor, at de skulle bruges til et godt formål frem for at blive kasseret. Gennem sit netværk fik Steffen Høgh kontakt til Kolding Krisecenter, og præsenterede efterfølgende idéen for Scandic Palace Hotel, der var med på den - og tirsdag formiddag blev møblerne så afleveret og sat på plads i Kolding.

3R Kontor uddeler hvert år brugte møbler til omkring 200 skoler og institutioner.

 

Hvordan kan man søge om møbler fra 3R Kontor:

- Er du fra en skole, institution eller frivillig organisation, så klik på linket her: http://www.3xr.dk/shop/cms-csr.html
- Herefter kommer der automatisk besked, når der er gratis kontormøbler til afhentning. 
- Ønskes yderligere information, så skriv til: donation(a)3rkontor.dk

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden