Krondyr generer landbruget

Krondyrene har det godt og bliver flere og flere. Det går ud over landmændene.

Krondyrbestanden er vokset de senere år. Dyrene trives.
Men det går ud over markerne, fordi dyrene æder af afgrøderne.

- Det sker der ikke noget ved, hvis det drejer sig om et enkelt dyr. Men de kommer som regel i store flokke på op mod 100 dyr. Og så giver det problemer, siger Claus Christensen, der er formand for Sydvestjysk Landboforening, til P4 Esbjerg.

Naturstyrelsens svar er - dialog.

- Problemet er, at man ikke får snakket om det lokalt. Det vil sige, at der er jagt-, naturfrednings- og landbrugsinteresser, som ikke får sat sig rundt om bordet og talt det her ordentlig igennem siger Ulrik Lorenzen, der er Naturstyrelses chef i Blåvandshuk, til P4 Esbjerg.