Kronprinsen har klippet den røde snor til det nye akutsygehus i Kolding

Torsdag formiddag klippede kronprins Frederik den røde snor, der markerer, at det nye akutsygehus i Kolding nu er officielt indviet.

Ved indvielsen deltog 200 officielle gæster, deriblandt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V).  En større skare borgere fik også lejlighed til at se kronprinsen klippe den røde snor i sygehuset nye indgangsområde.

Det er Region Syddanmark, som er vært for indvielsen og den efterfølgende reception. Receptionen bliver holdt i sengebygningen, hvor rummene stadig står rå.

Kolding Sygehus er på indvielsesdagen i drift, ligesom sygehuset har været alle dage i de seks år, som byggeriet har stået på.

Det nye akutsygehus i Kolding

Kolding Sygehus er Trekantområdets nye store akutsygehus med et optageområde på 300.000 indbyggere. Kolding Sygehus er blevet end tredjedel større. 27.965 eksisterende kvadratmeter er blevet ombygget, mens der er bygget 33.500 nye kvadratmeter til. 
Der er etableret en helikopterlandingsplads.
Den nye sengebygning er 26 meter høj – og når op i 9 etagers højde. Her er der udsigt over byen og Kolding Fjord.
I bygningen er der 202 sengepladser, hvor patienterne har enestuer med eget toilet og bad. Den huser også et daghospital. Sengebygningen vejer 30.000 tons, så der er lagt et godt fundament med godt 200 pæle. ​
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.