Krybbespil for 30. gang

En 30 år gammel tradition blev holdt i hævd i Esbjerg i dag: 3.klasse fra Sct. Nikolaj Skole har øvet krybbespillet i de sidste måneder - og lavet kulisserne i billedkunst.

Krybbespillet foregår i Vor Frelsers Kirke i Esbjerg. Præsten oplyser, at traditionen har eksisteret i 30 år.

Klassen har lavet kulisserne til krybbespillet i skoletiden - og de mange replikker har været en del af dansk-undervisningen.