Kulde og vejsalt får færre til at tage til MC-træf i Esbjerg

Foråret lader vente på sig. Det betyder kulde og masser af vej-salt på vejene, hvad ventes at sætte sit præg på Skærtordags traditionsrige MC-træf i Esbjerg. Sidste år mødte 3000 motorcyklister op, mens politiet i år vurderer, at der var 600 motorcykler i Esbjergs gader, hvor der også var tusindevis af tilskuere.

I år har motorcyklister fra Horsens-området således valgt at droppe deres traditionsrige fælleskørsel via Vejle og Kolding til Esbjeg-træffet på grund af, at vinteren trækker i langdrag.

Mere kubik Langfredag

Traditionen tro, skyder Striben-Esbjerg hele Danmarks streetrace-sæson i gang med med et hæsblæsende event på Esbjerg Havn. Det sker i morgen, langfredag, og kortegekørsler fra Herning, Fyn, Vejle, Ribe, Tyskland og Holland har allerede meldt deres ankomst.

Striben-Esbjergs "Grand Opening" har altid været et hit og sidste år samlede de 6.000-8.000 mennesker i regn og bidende kulde og i år håber de på endnu en succes.