Kultur-penge til Sønderborg

Regionsrådet for Syddanmark støtter Sønderborgs bestræbelser på at blive europæisk kultur-hovedstad.

To millioner kroner er bevilget.

Sønderborg vil gerne være europæisk kulturhovedstad i 2017, og det bakker Region Syddanmark op om.

- Sønderborg er ikke eneste kandidat. Der er opbakning fra begge sider af grænsen, og Sønderborg sætter fokus på det grænseoverskridende arbejde. Derfor er det helt oplagt, at vi støtter, siger Carl Holst (V), der er formand for regionsrådet.

Murstens-akrobater

Den første formelle ansøgning afleveres i september 2011. Derfor er det vigtigt, at der allerede nu bliver sat i gang i projekter, som viser, hvad  Sønderborg kan stå for, hvis byen bliver kulturhovedstad i 2017. Ramme-bevillingen fra Region Syddanmark kan netop bruges til at støtte de projekter.

På regionsrådsmødet blev der desuden givet 250.000 kr. fra Kulturpuljen til en begivenhed, der også vil være med til at sætte Sønderborg på kultur-landkortet. Til august næste år holder den internationale organisationen WABA - World Association of Brick Artists

- Symposium i Sønderborg, hvor professor Bjørn Nørgaard deltager. Symposiet er et eksempel på, hvordan kunst og erhvervsliv - i form af teglværker - kan arbejde sammen.