Kulturaktiviteter skal sikre store barnedrømme

Gennem et fireårigt projekt skal Esbjerg Kommune bliver landets første til at styrke børns kreativitet mere.

Halgulvet på Auraskolen i Hjerting er fyldt med stole med skolebørn, der har blikket rettet mod en lille scene. Koncerten i dag er startskuddet for Esbjerg Kommune om at gå forrest. Foran landets andre kommuner i at give børn adgang til kultur.

Sangen og musikken fra scenen på Auraskolen blæser nemlig i dag gang i et fireårigt projekt, hvor målet er, at kommunens børn vil få styrket deres kreativitet.
9-årige Oscar Larsen Abildgaard er elev på Auraskolen. Han tror, kulturaktiviteterne kan give lidt smil i hverdagen.

- Jeg synes det var virkelig godt, at vi skulle op til koncerten i dag. Nogen er jo morgensure om morgenen, men så kommer man cyklende i skole og får at vide, at man skal til koncert. Det tror jeg godt kan få et smil frem, siger han.

Oscar Larsen Abildgaard lytter til koncerten, der kan give lidt mere smil i hverdagen, tror han.
Oscar Larsen Abildgaard lytter til koncerten, der kan give lidt mere smil i hverdagen, tror han.

Drømme stort

Organisationen Barndrømmen har lavet en national kulturindsat, Go Creative. Konceptet fokuserer på, at børn skal turde drømme stort, og for at børnene i Esbjergs kommune tør drømme stort i fremtiden, har Esbjerg Kommune lavet et samarbejde med Barndrømmen.

- Vi håber på, at samarbejdet giver et konkret værktøj, som skoler og dagtilbud synes er interessante at bruge. Vi håber også på, at det giver nogle oplevelser til vores børn, som de ellers ikke får, for vi håber alle får en lige adgang til kunst og kultur, siger Tine Nørholm Larsen, projektkonsulent i Esbjerg Kommunes kulturforvaltning.

Den lige adgang skal de esbjergensiske skolebørn opnå gennem skolemateriale, koncerter og workshops, som skal få børnene til at skaffe sig kompetencer og kunne reagere på sine drømme.  

Skridtet videre

Det er ikke noget nyt, at Esbjerg Kommune benytter Go Creative. Kommunen bruger sammen med 86 af landets 98 kommuner allerede konceptet, men med det nye projekt skal kommunen være den første til at give alle børn lige adgang til kulturaktiviteter.

Konceptet er noget, som Tine Nørholm Larsen mener kan bruges konkret. Koncerten i dag var en del af det.

- I Esbjerg har vi et fokus på børns leg, kreativitet og læring, og de her koncerter er et værktøj til at give skole og dagtilbud noget konkret at arbejde med i forhold til det kunstneriske og kreative kompetencer for børn, siger hun.