Kulturministeren: Vi skal have mere kultur for færre kroner

I dag bliver der diskuteret kroner og kultur på Rødding Højskole

Danmarks ældste højskole danner tirsdag rammen om årets kulturdebat. Kulturminister Bertel Haarder (V) har inviteret kunstnere, politikere og meningsdannere til Rødding Højskole for at diskutere, hvordan den fremtidige kulturpolitik skal se ud.

Som kulturminister er det Bertel Haarders opgave at støtte det danske kulturliv. Og selvom både kunstmuseer, højskoler og danske film tiltrækker masser af danskere, så skal der ifølge ministeren spares på området. Der er nemlig ikke nok kroner og ører til at støtte kulturlivet ligeså meget, som man har gjort før.

- Men den offentlige kasse er under pres, og vi må alle holde for. Derfor har vi en fælles opgave: Vi skal have mere og bedre kultur ud af færre penge, skriver Bertel Haarder i en pressemeddelelse.

Bertel Haarder har endnu ikke besluttet, hvordan Danmark skal have mere og bedre kultur ud af færre penge. Men han har nogle idéer til, hvordan det kan gøres. Blandt andet foreslår han, at færre kulturtiltag skal have penge eller at danskerne skal have flere penge op af lommen og betale noget mere, når de er kulturelle.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.