Kun 25 grader i weekenden - og så bliver det rigtig varmt fra mandag

Weekenden byder endnu engang på masser af sol, mens temperaturerne bliver en anelse lavere, end de hidtil har været. Fra mandag bliver det 30 grader i den første uge af skolernes ferie.

Temperaturerne fredag bliver på omkring 20-25 grader, mens søndag ser ud til at blive weekendens køligste dag. Og det bliver varmest i den sydlige del af Jylland.

Men når først weekenden er ovre, er der endnu mere sommervarme i vente.

- Jeg vil sige, at man faktisk skal nyde det lidt køligere vejr, for efter weekenden tegner det til, at det bare bliver varmt, varmt og mere varmt. Mange steder i kommer vi tæt på 30 grader, og det stopper ikke igen i den prognose, jeg har, frem til den efterfølgende weekend, siger Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Ritzau.

Der er heller ikke de næste dage håb om regn til for de tørkende kornmarker.

.