18 drenge og udelukkende drenge er lige er begyndt i børnehaveklassen på Hornsyld Skole.
Og det er helt tilfældigt, at der kun er drenge på årgangen, men det gør slet ingen ting, synes drengene - Mikkel Kjær
Mikkel KjærJensen synes det er rigtig fedt. For så er der nemlig masser af drenge at lege med.
-Tit er vi oppe på rutchebanen. Altid vil drengene over på rutcheren, og det er sjovt, fortæller Mikkel Kjær Jensen.
Klassens lærere og pædagoger gør ikke noget stort nummer ud af, at der kun er drenge i klassen. Undervisningen er alligevel en lille smule anderledes, end hvis der havde været piger i klassen.
For eksempel skal Mikkel og hans klassekammerater lave en talstafet. På den måde får drengene brændt noget krudt af samtidig med at de lærer matematik.
-De kan ikke holde fokus på ting så lang tid af gangen. og så er det, at vi bryder timen op og så tager vi en leg - en leg som selvfølgelig har noget med det faglige at gøre, fortæller pædagog Tine Klostergaard.