Kun få skrevet for ikke at holde til højre

I sidste uge havde politiet fokus på bilister, som ikke holder til højre på motorveje. I Syd- og Sønderjylland blev kun en lille snes bilister noteret.

Bilister, der ikke holder til højre på flersporede veje er årsag til megen vrede på vejene. Derfor gennemførte Rigspolitiet i sidste uge en kampagne for at få flere til at holde til højre. Og samtidig var færdselspolitiet bedt om at holde ekstra øje med den type forseelsen.

-I Syd- og Sønderjyllands politikreds blev kun en god håndfuld noteret i løbet af sidste uge, mens tallet i hos Sydøstjyllands Politi var ni sager.

- Sager om placering er svære at dokumentere, siger lederen af færdselsafdelingen hos Sydøstjyllands Polit, vicepolitikommissær Finn Ellesgaard Nielsen, til TV SYD. Vi har haft flere påtaler, men har kun skrevet 9 sager for den forseelse under kampagnen.

Og vicepolitiinspektør Knud Reinholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi, bekræfter, at der kun er skrevet 5-7 sager i deres politikreds.

- Det er næsten kun med video-biler, at vi kan bevise den slags sager. Men vi håber, at kampagnen kan få folk til at huske på det, siger Knud Reinholdt til TV SYD.

- Det er meget individuelt, hvornår man skal trække ind. Det afhænder meget af trafikmånstret, supplerer Finn Ellesgaard Nielsen. Men vi håber, at flere er blevet opmærksomme på problemet.

62 procent af bilisterne, der medvirker i en undersøgelse noterer, at de irriteres over, at andre ikke holder til højre. Det overgås kun at bilister, der kører for tæt på.

 

Det irriterer bilisterne mest.
Det irriterer bilisterne mest.