Kun få spritbilister

Advarslerne mod at sætte sig bag rattet og køre hjem efter en fugtig julefrokost har tilsyneladende båret frugt.

Selv om fredagen var en af de helt store julefrokostdage, blev kun 11 spritbilister taget i den forløbne nat ved politikontroller i regionen.
 
Sydøstjyllands Politi stoppede den første spritbilist i Horsens kl. 21.40 og herefter en i Vejle. Kolding sætter rekord med fire spritbilister i løbet af natten og de tidlige morgentimer.
 
Syd- og Sønderjyllands Politi fik fat i tre spritbilister i Esbjerg og to i Sønderborg.

Et vågent øje

Det er efterhånden velkendt, at politiet holder et vågent øje med mulige spritbilister her i julemåneden.
 
Men faktisk er det slet ikke i forbindelse med julefrokoster, at der bliver kørt mest spritkørsel. Det sker såmænd om sommeren, når vi slukker tørsten til grillfester, fortæller vagtcheferne i begge politikredse

.