TV der bevæger dig

Kun få unge stemmer

03:52

Lotte Rod forsøgte at overbevise de unge om, at det er vigtigt, de stemmer.

1 af 2

Kun omkring halvdelen af de unge førstegangs-vælgere stemmer. Det vil en lokal folketingspolitiker have gjort noget ved.

Unge førstegangs-vælgere stemmer nødigt ved kommunalvalgene.

I en periode på 12 år - fra 1997 til det seneste kommunalvalg i 2009 - faldt stemmeprocenten blandt de 18 årige med 7 point eller 11,6 procent - fra 60 til 53 procent.

Og blandt de 19-21 årige faldt den med 8 point - fra 54 til 46.

Det er altså blot omkring halvdelen af de unge førstegangs-vælgere, der stemmer.

Det vil den radikale Lotte Rod gøre noget ved.

I dag på hun på besøg hos EUC VEST i Esbjerg.

- Politik er ikke bare noget for gamle mænd med slips. Det er noget, der handler om os alle sammen. Det er fuldstændigt afgørende, at de unge de bruger deres stemme - sådan så de også har muligheden for at ændre tingene, siger Lotte Rod.

At Lotte Rod besøger EUC VEST i Esbjerg, er der en helt særlig grund til.

For nylig viste en undersøgelse på skolen nemlig, at de unge havde langt bedre styr på, hvem der deltager i reality-shows, end hvem der er borgmester i Esbjerg og formand for regionen.

En kendsgerning, der bekymrer Lotte Rod.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden