TV der bevæger dig

Kun hund løb efter hjælp ved drukneulykke

Bad aldrig alene, gentager Rådet for Større Badesikkerhed.

Kun hunden kunne løbe efter hjælp ved årets første drukneulykke fra en badestrand. Det får Rådet for Større Badesikkerhed til at indskærpe rådet om aldrig at bade alene.

En badegæst i Blokhus ville have sin normale dukkert inden aftensmaden, skriver Rådet for Større Badesikkerhed. Der var ingen livreddere, fordi badesæsonen først er startet i denne uge, i situationen er det også ligegyldigt, fordi han badede efter kl. 18.00 hvor livredderne ville være gået hjem alligevel. Der var ingen

til at hjælpe. Hunden løb efter ?hjælp?, men da var det allerede for sent. Bad aldrig alene er et universelt råd som gælder alle steder og alle vegne.

Ikke ved stranden

Druknestatistikken fortæller i øvrigt en anden historie end vi normalt hører om, skriver rådet i sin pressemeddelelse: Det er ikke ved stranden, at de fleste drukneulykker sker.

4 druknede ved badning fra stranden, mens 7 andre blev genoplivet, fordi nogen holdt øje med dem. I 2012 druknede der i alt 9 danskere ved badning fra strand, i sø og i swimmingpools.

Til sammenligning druknede 38 personer på havet eller fordi de faldt i havnen uden at blive reddet. Kun 6 blev reddet i sidste øjeblik.

Bad aldrig alene

 

Her er rådet om at bade alene også dækkende i den forstand, at langt de fleste druknede var alene på havet eller i havnen og ingen hørte eller så dem.

?Bad aldrig alene? gælder derfor ved alle typer af aktiviteter i, på og ved vand. Hold øje med hinanden. Det er livsvigtigt.

 

 

 

Det betyder,

  • Gå til stranden sammen med en anden
  • Bad sammen med andre
  • Gå ikke i vandet, hvis du er den eneste på stranden (i umiddelbar nærhed)
  • Bad aldrig alene i svømmehallen, i poolen derhjemme, på hotellet eller på campingpladsen.
  • Hold altid et vågent øje med børnene ? både egne og andre.

Rådet for Større Badesikkerheds baderåd, som kan gøre en forskel, er:
 
  1. Bad aldrig alene
  2. Gå kun ud til navlen
  3. Svøm langs med kysten
  4. Bad kun hvor det er tilladt
  5. Gå op når du begynder at fryse.
  6. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
  7. Bad aldrig med alkohol eller euforiserende stoffer i blodet

(Rådet for Større Badesikkerhed)

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden