TV der bevæger dig

Kun hver anden kommune forebygger fedme

06:22

Victoria Rosendal Friis: - Jeg havde svært ved at tage mig sammen, men nu har jeg fået det meget bedre.

1 af 2

Kun omkring hver anden kommune har systematiske tilbud til overvægtige børn og unge, fremgår det af en rundspørge, som foreningen FitforKids har foretaget.

Det står i kontrast til, at stadig flere børn og unge bliver overvægtige. Fedmeforskere anslår, at omkring 160.000 danske børn og unge vejer for meget, heraf cirka 60.000 er svært overvægtige.

Vejen Kommune har med en million kroner i ryggen fra Sundhedsstyrelsen sat systematisk ind mod overvæg blandt børn og unge fra skolernes 6. til 9. klasser.

Sammen med deres forældre deltager de overvægtige i et forløb over 14 måneder. Børnene og de unge mødes i grupper efter skoletid for at dyrke motion og lære om sund kost.

- Jeg kan mærke, at jeg er blevet gladere. Det har givet mig motivation til at dyrke motion, at jeg har mødt andre, der har det ligesom mig, siger en af deltagerne, skoleelev Victoria Rosendal Friis.

Forældrenes rolle

Forældrene er med i nogle af aktiviteterne undervejs, fordi de spiller en væsentlig rolle, når det handler om de unges vægt.

- Hvis forældrene ikke dyrker motion, så er det svært at motivere børnene til at gøre det, forklarer projektleder Birgitte Gaarde.

Indsatsen i Vejen er foreløbig et forsøg, der løber frem til 2015.

Idrætsforeninger har masser af tilbud til at dyrke motion, men erfaringerne fra Vejen viser, at overvægtige skal motiveres ekstra for at komme i gang med en aktiv livsstil.

Rundspørgen fra foreningen FitforKids viser, at følgende kommuner gør en selvstændig og systematisk indsats for at forebygge fedme blandt børn og unge:

Vejen, Hedensted, Tønder, Varde, Fanø, Aabenraa, Haderslev og Esbjerg.

Følgende kommuner gør ikke en indsats:

Horsens, Ikast-Brande, Billund, Fredericia, Kolding, Vejle og Sønderborg.

Foreningen FitforKids hjemmeside.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden