TV der bevæger dig

Kun to mand holdt ud på pælene

Søndag formiddag er Andreas Kisum Nielsen, 19 år, Juelsminde på pæl 2 og Asbjørn Jensen, 21 år, fra Silkeborg, på pæl nr. 4 alene i Juelsminde Havn.

Søndag formiddag står to af de fire pæle i Juelsminde Havn tomme, så der er kun to tilbage i slutspurten om blive siddende alle 96 timer og tjene mindst 30.000 kroner.

Søndag formiddag var Andreas Kisum Nielsen, 19 år, Juelsminde, og Asbjørn Jensen, 21 år, fra Silkeborg, alene tilbage på pælene i Juelsminde Havn. Og de holdt ud til søndag klokken 17 og sikrede sig hver 15.600 kroner for 96 timers indsats.

Ved 23-tiden lørdag aften faldt Leo Bach, 37 år, fra Silkeborg, i søvn på pæl nr. 1 og faldt i vandet 54 timer timer efter, at han sammen med tre andre indtog det umagelige sæde onsdag eftermiddag klokken 17.

Allerede torsdag aften opgav den første pælesidder efter 30 timer. 

Læs også Én nede – tre tilbage i pælesidning

Det har været hård omgang at sidde på pælene i år med med megen regn og blæst.

- Jeg kan ikke mindes værre vilkår for deltagerne end i år, siger Pernille Juul-Nielsen, der er arrangør af konkurrencen, til TV SYD.

Pælesidningskonkurrencen i Juelsminde er den eneste i verden, hvor der er lagt op til, at deltagerne skal sidde 96 timer på en pæl uden overhovedet at få lov til at forlade den. 

I Mommark på Als dyrker de også pælesidning ved havnefesten - men her varer konkurrencen kun 72 timer.

Præmien i Juelsminde fordeles forholdsmæssigt mellem de deltagere, der klarer sig igennem 48 timer, hvad tre altså gjorde, hvorfor der trods alt blev 7.707kroner til Leo Bach fra Silkeborg, der lørdag aften faldt af pinden.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden