Kun italienske hyrdehunde kan holde ulven fra fårene

Det erkender en af Danmarks største fåreavlere Åse Svendsen, som snart har prøvet alt i kampen mod ulven.

Først da fåreavleren fra Gånsager ved Skærbæk anskaffede sig den italienske hyrde- og vogtende hund af racen Maremma Abruzzese, har ulven holdt sig i skindet.

Men hundene er dyre. Det koster 15.000 kroner at få sådan en hund. Og med en flok på 450 moderdyr, skal der mindst ti Maremma Abruzzese i hendes fårehold.

Derfor så Åse Svendsen gerne at de danske myndigheder gav tilskud til de særlige hunde i kampen mod ulven.

De sidste halvandet år fortæller fåreavler Åse Svendsen, at hun har mistet 50 får og lam til ulven.

11 af de døde lam og får er DNA-testede, og her er hun helt sikker på, det er ulven, der har taget dem.

Resten formoder Åse Svendsen også er ulven, som har været på spil.

Det seneste får som helt sikkert røg til ulven var i oktober 2014.

Hun har prøvet alt for at holde ulven væk fra sine får, men først da hendes første italienske hund var stor nok til at gå med fårene i folden døgnet rundt, har ulven holdt sig væk, og hun har ikke haft ulveangreb siden oktober 2014.

Nu har Åse Svendsen to hvalpe og en unghund gående med fårene, og vil i løbet af de næste år gerne op på ti hunde.