Kunne dødsfald være undgået?

Den 42-årige mand der i går brændte inde i et stråtækt hus i Gårslev mellem Vejle og Fredericia, kunne måske stadig være i live, hvis han var blevet tvangsmedicineret.

Manden forlod ellers selv huset da branden brød ud, men gik efterfølgende ind igen og nægtede at forlade huset.

Både mandens far og mor fortæller at sønnen er psykisk syg og er diagnosticeret som skizofren.

Den 42-årige har igennem lang tid sendt sms?er til faren, hvor både farens og sønnens liv trues. Derfor har familien i lang tid råbt på hjælp fra det psykiatriske system.

I dag slår en psykiater fra Bispebjerg så på tromme for tvangsmedicinering, noget familien har efterlyst, men Region Syddanmark afviser.

I aften taler TV SYD både med manden far og mor, ligesom vi ser nogle af de mange sms?er manden har sendt.