TV der bevæger dig

Kunstarrangement tiltrækker tusindvis af gæster

Gitte Degnemark er en af de kunstnere, der har valgt at vise sine værker frem til Kunstrunden Sydvestjylland. Foto: John Melin, TV SYD

06:22

Kunstinteresserde fra hele landet valfarter i disse dage til kunstudstillinger her i landsdelen. Det er Kunstrunden Sydvestjylland som er i gang, og her i påsken kan interesserede vælge mellem 94 forskellige lokale kunstnere, museer og gallerier på ruten rundt i det sydvestjyske.Én af de nye kunstnere, der kan mødes på Kunstrunden i år, er billedkunstneren Gitte Degnemark fra Alslev ved Varde:

1 af 2

Som en del af Kunstrunden Sydvetjylland slår en lang række kunstnere dørene op til tusindvis af gæster.

Kunstrunden Sydvestjylland

Kunstrunden Sydvestjylland er arrangeret af Kunstnetværk Sydvestjylland, der blev stiftet i 2012.

Foreningen samler kunstnere, kunsthåndværkere og andre, der ser kunst som et erhverv.

Medlemstallet fra de fem kommuner Fanø, Esbjerg, Vejen, Tønder og Varde er 125.

Kunstrunden støttes i år af Destination Sydvestjylland og en række almenyttige fonde.

Kunstrunden Sydvestjylland er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor kunstnere har mulighed for at vise deres arbejde frem.  

I år åbner 94 kunstnere, museer og gallerier deres døre i påsken – og det er noget af en publikumsmagnet. 10.000 gæster fra hele landet plejer nemlig at slå vejen forbi.

Gitte Degnemark er en af de kunstnere, der har åbnet dørerne til sine værker. Hun har taget tilløb til at deltage i et par år og allerede første dag har hun fået blod på tanden.

- Jeg synes simpelthen, det er fantastisk. Det med at der er så mange kreative mennesker et sted, som faktisk er så aktive, at de kan få en udstilling op at stå til påske hvert år, det siger noget om, at det er et område, der er værd at besøge, siger hun til TV SYD.

Niels Kongsbak er formand for Kunstnetværk Sydvetjylland, og han kan melde om glade gæster dagen igennem.

-Det er gået rigtig godt. Der har været omkring 100 mennesker på besøg her hos mig, og de har været glade og tilfredse, så det har været en god første dag

Kunstrunden fortsætter i lørdag og søndag i påsken og ifølge Niels Kongsbak, så kan man også regne med, at arrangementet komme tilbage næste år.

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp