TV der bevæger dig

Kunsten kommer ud til borgerne

Tre dekorative kaffe-kopper lavet om til kunst.

Når vi ikke kommer til kunsten - så kommer kunsten til os. Det er tanken bag en kunst-udstilling i Vejle. Ikke i et galleri eller museum, men i en række butikker på gågaden i centrum.  

Helt bogstaveligt er det en meget lang udstilling. Den er et par kilometer lang - fra Søndertorv ad Søndergade, Nørregade og Vestergade.

Tolv kunstnere fra flere lande åbnede deres udstilling i Øksnehallen i København i forbindelse med det internationale klima-topmøde, og handelschef Dorthe Bjerre fra Vejle Kommune gik i samarbejde med lokale handlende om at få kunstnerne til at fortsætte udstillingen i Vejle.

Grøn verden

Temaet i udstillingen er, at vi mennesker skal være gode ved den verden, vi lever i. Det er den grønne linje, der dominerer de udstillede værker.

For at nævne et eksempel er der en model af en miljø-rigtig gadefejer-maskine. Gadefejer-bilen bliver båret af fire store grise, der også spiser alt på deres vej. Methangas fra grise-prutterne bliver samlet op som drivstof til motoren. På ladet står nogle køer på en trædemølle, der generer strøm til koste og pumper. Vand bliver samlet op i en dam, som kan bruges af fuglene. Lidt tosset, måske, men med et smil.

Handelschef Dorthe Bjerre siger, at udstillingen danner en grøn linje gennem Vejle. Folk får mulighed for at gå en tur, hvor de kan se mere end de varer, der bliver tilbudt i butikkerne, nemlig kunst.   

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu