Kunstnere bytter jord ved den dansk-tyske grænse

To billedkunstnere bytter i dag tysk jord ud med dansk og dansk jord ud med tysk i en intervention ved grænsen.

De to billedkunstnerne, tyske Swaantje Güntzel og danske Anne Lildholdt Jensen, graver på hver side af grænsen et hul. Jorden fra hullerne bliver derefter læsset på trillebøre og kørt over på den anden side af grænsen for at fylde det modsatte hul op.

Det hele forgår ved grænsevandløbet Pebersmark. Hvor en betonbro kommer til at være forbindelsesled.

De to kunstnere vil med dagens aktion markere det gode naboforhold i grænselandet, men samtidig også sætte fokus på, at lige meget hvor ofte en grænselinje forandrer og forskubber sig, er der et, der er uforandret, nemlig jorden, hvor de politiske ændringer manifesterer sig.

Derfor hedder projektet også meget naturligt "Mutterboden/ Moder Jord".