KV13: Kvinder ignoreres i kommunalpoltik

Kun hver tredje byrådsmedlem i Danmark er en kvinde. I Hedensted Kommune er kun 4 af de 27 byrådsmedlemmer en kvinde.

I byrådssalen i Hedensted er det ikke svært at finde mænd med navne som Arne, Hans og Ole. Derimod skal man kigge godt efter for at finde Lene, Liselotte og Birgitte. Her er ialt kun fire kvinder i byrådet.

Faktisk blev der ved valget i 2009 kun valgt 3 ind, men den 4. kvinde fik plads, da en en mand fratrådte i 2011.

Egen skyld

Birgitte Krusell, S: - Kvinderne er for selvkritiske.
Birgitte Krusell, S: - Kvinderne er for selvkritiske.

Det var Birgitte Krusell fra SF, der fik pladsen i 2011 efter Steinar Sørensen fratrådte. Hun peger på, at kvinderne må gribe i egen barm, når der er så få kvinder i mange byråd:

- Jeg tror det skyldes kvindernes egen opfattelse af om de har tid og lyst til at binde sig fire år, som en byrådsperiode varer. Og det er rigtigt ægerligt for det betyder at de aldrig oplever, hvor interessant arbejdet her er, siger Birgitte Krusell, SF.

Helt ligestillet

Hun sidder i både seniorudvalget og det vigtigste udvalg, økonomiudvalget, og mener ikke, at der er et problem med den meget skæve kønsfordeling.

- Vi har en arbejdsform, der er helt ligestillet, siger hun.

- Men man skal selvfølgelig have noget at byde ind med i det politiske arbejde, og der kan kvinder nok være mere selvkritiske end mænd og derfor vælge at holde sig væk, desværre.

Se valgdebatten fra Hedensted i aften på TV SYD