Kvæg sluppet løs i det vilde vest

I dag lukkede Naturstyrelsen hundredvis af kvæg ud på Skallingens strandeng og klitter. Her skal kvæget holde græsset kort.

Det var en skøn dag for flere hundrede stykker kvæg, der i dag blev lukket ud i en af Danmarks største utæmmede ødemarker - Skallingen. Skallingen er en halvø i Vadehavet mellem Blåvand og Fanø, hvor kreaturer græsser hele sommerhalvåret.

quote

De græssende kreaturer gør et vigtigt stykke arbejde på de steder, så engfuglene faktisk kan yngle på Skallingen.

Ulrik Lorenzen, skovrider, Naturstyrelsen

Her holder de græsset kort og området åbent og lyst, så de ynglende engfugle kan få øje på eventuelle fjender, og trækfuglene kan finde insekter og andre smådyr at spise. 

- Selvom der på Skallingen findes nogle af de største, sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet, er antallet af ynglefugle beskedent, og fuglene ruger meget spredt. Det skyldes blandt andet, at der ofte er oversvømmelser i yngletiden. Her gør de græssende kreaturer et vigtigt stykke arbejde på de steder, hvor engfuglene faktisk kan yngle, siger Ulrik Lorenzen, der er skovrider i Naturstyrelsen.

Skallingen - den største saltmarsk i Europa

Skallingen rummer den største, naturlige saltmarsk i hele Vadehavsområdet inklusive de tyske og hollandske dele. De mest almindelige ynglefugle på Skallingen er strandskader, viber og rødben. Af andre ynglefugle kan nævnes store præstekraver, gråænder, gravænder, spidsænder og krikænder.

Den særlige kystnatur udgør også vokse- og levesteder for en lang række plante- og dyrearter, som i visse tilfælde er dybt afhængige af, at deres voksesteder ikke gror til. Skallingen rummer således vigtige levesteder for sjældne plantearter som stilkløs kilebæger, strandkrageklo, strandsennep og tætblomstret hindebæger.

Hvert år afgræsses der cirka 900 hektar af Skallingens strandeng og klitter med cirka 500 kreaturer. Kreaturerne kommer fra 15-20 forskellige landmænd i Syd- og Sønderjylland og består både af kødkvæg og malkekvægskvier.