Kvinde brændt ihjel

En brand i formiddags i Blåhøj mellem Brande og Grindsted har krævet et dødsoffer. Politiet og brandvæsenet har fundet en død person i det nedbrændte hus.

En voldsom brand i formiddags har kostet en person livet.
Branden opstod i et hus i Blåhøj mellem Brande og Grindsted.

Liget er endnu ikke identificeret, men det formodes, at det er husets kvindelige beboer, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Det skal nu undersøges, hvordan branden er opstået.