TV der bevæger dig

Kvinde efter campingdrab: Det kunne have været mig

En ansat fra Let-Køb i Vejers, talte i morges med den mand, der er anholdt i forbindelse med fundet af en død og en hårdt kvæstet person på Stjerne Camping. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Det var en ansat hos Let-Køb i Vejers, der onsdag morgen alarmerede i forbindelse med fundet af én død og én såret mand. Kort inden talte hun med gerningsmanden.

En mand blev fundet død og en anden mand  hårdt kvæstet onsdag morgen på Stjerne Camping ved Vejers Strand.

Gerningsmanden, som politiet har anholdt uden dramatik, er en psykisk syg mand på 53 år.

TV SYD har onsdag eftermiddag talt med en kvindelig medarbejder fra Let-Køb i Vejers Strand, som onsdag morgen var i kontakt med gerningsmanden. Det var hende, der slog alarm klokken 8.05, da to tyskere kom ind i butikken og sagde, at der var sket noget.

Kvinden var for berørt til at sige noget til kamera og ønsker ikke at få sit navn offentliggjort. 

Tænkt hvad der var sket, hvis jeg var gået med ind i baglokalet. Han kunne have gjort det ved mig, hvis han var blevet gal på mig.

Medarbejder fra Let-Køb, Vejers Strand.

- Han (Den 53-årige red.) kom ind i butikken i morges kl. 07.41. Han virkede truende og ville have kredit, da han skulle have kaffe og tobak. Men det gør vi ikke. Så han ville have mig ind i baglokalet. Det nægtede jeg og sagde, at han måtte vende det med min chef, siger hun til TV SYD.

Episoden kommer meget bag på hende, da manden ikke plejer at gøre væsen af sig.

- Der har aldrig været noget med ham før. Han er en snakkesalig fyr, der har handlet rigtig meget herinde. Han har boet fast på pladsen siden januar, og det er slet ikke sådan, jeg har opfattet ham. Politiet har bekræftet, at det var ham jeg talte med, siger kvinden til TV SYD. 

Hun er fortsat meget chokeret.

- Tænkt hvad der var sket, hvis jeg var gået med derind (I baglokalet red.). Han kunne have gjort det ved mig, hvis han var blevet gal på mig. Nu gik det i stedet ud over en anden. Tænkt sig - han gik direkte herfra og ind og slog en anden ihjel. Jeg har givet mine børn, mand og forældre besked om, at jeg er okay, siger hun. 

Læs også En psykisk syg mand fra Vejle-området anholdt for blodigt drab

Læs også En dræbt i blodigt opgør på campingplads

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu