TV der bevæger dig

Kvinde styrtet ned fra lejlighed efter knivstikkeri

Klokken 18.13 mandag aften fik Sydøstjyllands Politi en melding om en kvinde, der var faldet ud af sin lejlighed ved Skovvejen i Kolding. Foto: Localeyes.dk

En 26-årig kvinde blev mandag aften fundet liggende nedenfor sin lejlighed ved Skovvejen i Kolding. Hun var såret efter flere knivstik.

Klokken 18.13 mandag aften fik Sydøstjyllands Politi en melding om en 26-årig kvinde, der var faldet ud af sin lejlighed ved Skovvejen i Kolding.

Da politiet fandt kvinden, kunne man dog konstatere, at hun havde op til flere knivstik.

- Vi har i forbindelse med sagen anholdt tre personer, hvoraf en af de anholdte er kvindens 37-årige ekskæreste og den anden er hendes 29-årige svoger, fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Læs også 26-årig kvinde er udenfor livsfare efter knivstik

Den tredje anholdte er en 26-årig mand. Offeret og en af de anholdtes toårige barn opholdt sig i lejligheden. Barnet er nu i de sociale myndigheders varetægt.

Politiet kan endnu ikke fortælle, om kvinden er faldet eller skubbet ud, eller om hun faldt fra altanen eller fra et vindue i lejligheden. Det skal tekniske undersøgelser vise.

Kvinden ligger i øjeblikket på operationsbordet og er i livsfare.

Politiet er ved at undersøge gerningsstedet og kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle noget om motivet.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App