Kvinde fortsat i livsfare

Kvinden, der blev knivstukket torsdag aften, er stadig i livsfare her fredag morgen.

Det drejer sig om en 50-årig kvinde fra Odense, der i går aftes blev stukket flere gange i kroppen af sin 50-årige kæreste i en lejlighed i Jernbanegade i Kolding. Det oplyser Lokalpolitiet i Kolding her til morgen.

Den 50-årige kæreste blev anholdt i nærheden, efter politiet havde været massivt til stede, efter anmeldelsen indløb 20.33.

Politiet ved ikke, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, og der er heller ikke grundlag for, at sige at nogen af de to har været påvirket af alkohol og narkotika.

Den 50-årige kvinde ligger fortsat på Kolding Sygehus, mens den 50-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 13.30 i dag.