Kvinde indespærret i et døgn

En 26-årig mand fra Aabenraa er blevet sigtet for frihedsberøvelse, vold mod sin kæreste og trusler mod politiet.

Den 26-årige mand opsøgte torsdag sin ekskæreste og tvang hende med sig hjem.

I et døgn blev hun angiveligt udsat for voldelige overgreb.

Først sent i aftes fik politiet en henvendelse om at kvinden var indespærret mod sin vilje på Uglekær i Aabenraa.

Politiet kunne derefter anholde manden uden dramatik.